Om mig

Lad mig hjælpe dig med at gøre det DU brænder for.

Hej, jeg hedder Carol Sannes

Jeg hjælper bl.a. soloselvstændige,mindre virksomheder og mellemledere med at få mere tid til at fokusere på deres kernekompetencer.

Jeg har været så heldig at have kunnet kombinere mine passioner indenfor koordinering, grafisk udformning, marketing, salg og administration i over 2 årtier og jeg er klar til at bruge mine erfaringer til at hjælpe andre nå deres mål.

Jeg er strategisk, analytisk og struktureret, og er derfor i stand til at tænke i helheder med et kommercielt mindset. 

“Virksomheder kommer til mig når de har brug for assistance indenfor opgaver relaterede til kunder, salg og markedsføring.”

Uddannelse & kurser

2019/2020 – MasterCoach & Personlig Udvikling, Kibsgaard/Bladbjerg
2019  –  Digital Marketing, Bigum & Co  
2019  –  E-Commerce / Webshopmaster, Humanta
2011   – Handelsøkonom, speciale i Salg & Marketing
2001  –  Grafisk grunduddannelse, Hadsten
1993 –   Akademiøkonom i Turisme, Turistakademiet Randers

Programmer

For at lette vores samarbejde, benytter jeg mig af moderne redskaber der gør virtuelt arbejde muligt;

  • Zoom – så vi kan holde virtuelle møder efter dit behov
  • Skype – nemt og enkelt hverdags kontakt
  • Effihub – transparent opgavestyring 
  • Teamviewer – så jeg kan arbejde fra din pc hvis behovet må opstå eller skal supportere dig
  • Adobe CC – InDesign, Photoshop, Illustrator – professionelle grafiske programmer 

Min tilgang & værdisæt

Som menneske og kollega er jeg fleksibel og effektiv med et positivt livssyn. Jeg er yderst ansvarsbevidst og har en god portion situationsfornemmelse, respekt og medmenneskelig interesse. Jeg har en målrettet og yderst struktureret tilgang til arbejdsopgaver og trives godt under en fri omgangstone og uformalitet. I min hverdag fylder humor, empati, sammenhold og relationer meget, hvorfor gode arbejds relationer står øverst på min ønskeliste.

Fun Facts

 *  Jeg er født og opvokset i Canada og har boet i Danmark i 41 år. 

 * Jeg bor i Haslund med min Norske mand, Tor Inge og min dejlige Eurasier hund, Frodo.

 * Jeg er vild med Blues Brothers, Santana og Black Eyed Peas.

 * Jeg har en søn på 20 år som er flyttet hjemmefra.

 * Jeg er en super nørdet koordinator med hang til struktur.

 * Jeg opdrætter og sælger en special race af marsvin – primært henvendt til børn & unge med kognitive udfordringer/diagnoser – Animal       Assisted Therapy.

 * Jeg elsker at restaurere gamle møbler  – når jeg kan finde tid 🙂